I Bakkelandet skaber vi sammen et trygt og velholdt område. Retningslinjerne hjælper os med at vise hensyn, holde området pænt og bevare det gode naboskab i Bakkelandet.
HUSK – Det vigtigste i hverdagen:
- Tag hensyn – tænk på dine naboer og medmennesker.
- Hold hastigheden – kør under 30 km/t og pas på katte, hunde og gående
- Brug kun støjende maskiner hverdage mellem kl. 07–18; weekend/helligdage kun hvis nødvendigt mellem kl. 10–16.
- Pas din hund – snor på, ingen vedvarende og gentagne gøen, og saml altid efterladenskaber op.
- Fyr og brænd rigtigt – brug kun rent og tørt brænde; ingen afbrænding i haven
- Placér affaldsspande korrekt – i græsrabatten kun på tømningsdagen; ellers inde på egen grund og sikret mod at vælte.
- Fest – informer dine naboer og dæmp udendørs musik.
- Fyrværkeri – overhold afstand til dyrehold og stråtækte huse, tænk på dine naboer og ryd op efter dig.
Vedtaget på generalforsamlingen 12. april 2026
Retningslinjerne bygger på fælles ansvar og aktiv hensyntagen.
De supplerer foreningens vedtægter og de tinglyste regler i Partiel Byplanvedtægt nr. 12 med tilhørende deklarationer.
De tinglyste bestemmelser omfatter bl.a. ejendommens anvendelse, udøvelse af virksomhed, farver på vægge og tage, tagmaterialer, hegn, oversigtsforhold ved beplantning, fredningsbestemmelser samt parkeringspladser på parcellen.
Som ejer skal du sikre, at lejere og gæster kender reglerne.
- Parcellen bør fremstå i pæn og ryddelig stand.
- Ingen oplag af materialer, have- eller byggeaffald, køretøjer, maskiner eller miljøbelastende genstande.
- Affaldsspande skal stå på egen grund – ikke i indkørsel eller helt ud mod vejen (undtagelse: tømningsdagen).
- Spande må stå mindre end 5 m fra skel, hvis de er afskærmede og sikret mod at vælte.
- Sikr spande i blæsevejr – væltede spande tiltrækker rotter.
Kør langsomt og opmærksomt – der færdes børn, hunde, katte, fasaner og andet vildt. Hold dig under 30 km/t og kør, så du kan standse med det samme. Har du faste leverandører, gæster, familie, bedes du venligst gøre dem opmærksomme på hastighedsbegrænsningen og at køre efter forholdene.
Brug støjende maskiner kun i de tilladte tidsrum – og vis ekstra hensyn, når mange opholder sig ude i godt vejr:
- Hverdage: kl. 7.00–18.00
- Søn- og helligdage: kun ved behov kl. 10.00–16.00
Hunden skal være i snor uden for egen grund. Stop gøen så naboer ikke generes. Saml altid efterladenskaber op og brug egen affaldsspand eller dem, hvor der er mærkat.
Reglerne bygger på Mark- og Vejfredsloven og Hundeloven.
Hønsehold skal følge Gribskov Kommunes regler.
Det er ikke tilladt at afbrænde haveaffald i området. Små bål i bålfade er tilladt, hvis der ikke er afbrændingsforbud. Sankt Hans-bål foregår kun på fællesarealet.
- Brug kun rent og tørt brænde i brændeovnen, der må ved lov ikke fyres med aviser, reklamer, bemalet træ, imprægneret træ, spånplader, MDF-plader, paller, husholdningsaffald, byggeaffald mv. Læs mere på braendefyringsportalen.dk
- Følg skorstensfejerens råd og vejledning.
- Undgå røg- og lugtgener for naboerne.
- Hold rabatten bevokset med græs og ren – slå græsset regelmæssigt.
- Rabatten må ikke bruges til langtidsparkering.
- Sørg for mindst 2 parkeringspladser på egen parcel.
- Hold indkørslen befæstet med grus, sten eller lignende.
- Undgå at træer og buske vokser ud i rabatten.
- Informér naboerne om fest.
- Dæmp udendørs musik om aftenen.
- Fyrværkeri må kun bruges i lovlige tidsrum.
- Tag hensyn til naboerne og følg gældende sikkerhedsregler. Læs mere om regler og sikkerhed på borger.dk og politiets hjemmeside.
- Beplantning må ikke skygge unødigt eller genere udsigt.
- Undgå beplantning i skel og rodudløb og grene mod vej.
- Beskær eller fjern træer der generer, er gået ud eller udgør fare i stormvejr.
Hegnsregler:
– Levende hegn: max. 1,5 m.
– Stolper med tråd/net: max. 1,2 m.
– Raftehegn er ikke tilladt.
