Bakkelandet er et smukt område omgivet af landbrug, som
ligger mellem Annisse og Ramløse og nordøst for Præstevej
ved Arresø i Gribskov Kommune.
Grundejerforeningen Bakkelandet består af 60 parceller, som blev udstykket i 1962. Tinglyste servitutter på parcellerne fremgår af Deklaration af 26. juni 1962. Parcellerne er en blanding af fritidshuse og helårsbeboelser.
Veje incl. rabatter: Bakkelandet og Bakkelandskrogen er private fællesveje, som ejes af grundejerforeningen.
Til grundejerforeningen hører også et fællesareal på 12.240 m2 beliggende ned mod Arresø. Dette er et rekreativt område med stier, bænke og borde. Der er plads til opbevaring af private kanoer og småbåde, som kan søsættes fra lille strandbred.





